Arthur und die Minimoys

Kan du stadig huske din reaktion da du var inde i Biografen og se filmen og hørte din stemme for første gang?

Jeg skulle først og fremmest venne mig til at høre min egen stemme. Jeg kan overhovedet ikke lide det. Jeg var meget kristisk om mit arbejde. Men bagefter blev jeg også ret stolt og tænkte kun: ''Wow!'' Jeg huskede med det samme dagene i optagelses studidet og hvor meget arbejdet det krævet. Men jeg vidste stadig hvor meget sjov jeg havde haft med at gøre det og kunne nyde at se det endelige resultat, endelig.

Er du glad for du lånte din stemme til filmen Arthur and the Minimoys – the Rückker of the bad M. anden gang?

Ja helt klart jeg var vildt spændt. Det er stadig nyt for mig og er noget helt andet og er meget svære for mig end at skulle synge. Og da jeg så filmen følte jeg mig hjemme. Allerade efter første del følte jeg med det samme en forbindelse til Arthur og længte efter at ligge stemme til ham igen. Jeg føler også det er mit ansvar for Arthur.

Vidste du hvad der ville ske i den anden film ?

Nej, jeg var totalt nysgerrig, om hvad der sker med Arthur og Selenia. Slutningen af filmen overraskede mig virkelig, jeg så det virkelig ikke komme. Så publikummet kommer til at opleve nogle nye ting med Arthur.

Ville du sige at Arthur har ændret sig?

Han er blevet mere voksen kan man sige, blandt andet fra afarringer fra den første film. Når man tænker på hans alder har han lært en masse. Det har gjort ham meget mere moden. Udover det har han også taget en masse ansvarlighed på ham, da han redet Miniomoyserne i den første film. Han tager det meget seriøst, i slutningen, lyver Minimoyserene for ham. Og han ville selvfølgelig gerne beskytte Selenia da han er forelsket i hende.

Har du en yndlings scene i den nye film?

En af mine yndlings scener er hvor Arthur og Selenia kysser for første gang. Arthur kommer senere med Minimoyserne end han forventer og Selenia var ret ked af det, han er bange for hun er skuffet og har et helt forkert billede af ham. Han tænker konstant på hende og er bekymret. Da de kysser, denne virkelig intense scene, og det går op for en hvor forelsket de faktisk e

Går du anderles ved grasset fordi du ved de bor der, Minimoyserne?

Nå, jeg er virkelig ikke en elsker af naturen. Men i dette tilfælde er ikke dårlig, efter at alle på denne måde aldrig beskylde mig for at overtræde verden af Minimoys. Så mit råd til alle er: Lad os forlade de store byer og the Minimoys alene i en skov og enge

Verden af disse væsener er så helt fremmed for dig?

Mere eller mindre. Men jeg fik igennem filmen et ønske om at opleve alle disse ting og selv være en Minimoy. Pludselig ønsker du at du sove engang i en blomst eller flyve gennem området på en marinehøne. Sådanne nogle scener. Arthur bliver et rigtigt eveyntyr.