Bill var aldrig så betænksom! Kun i BRAVO, afslører Tokio Hotel frontmaden hvor ked af det han er nogle gange.
Et indspilningsstudie gemt i en baggård i Berlin-Schöneberg. På første sal i et indtalningsrum er Bill Kaulitz (20) sammen med en læser af BRAVO, Nora (13). Hun vandt i BRAVO en rolle i "Arthur & die Minimoys 2", som hun skal ligge stemme til( premiere d.26/11)
Bill ligger stemme til den mandelige rolle Arthur. Nu tager Tokio Hotel sangeren sig af Nora i indspilningsstudiet. De forstår begge hinanden, Bill havde det sjovt, grinte hele tiden. Men under det efterfølgende interview, viser han en helt anderledes side af sig selv.
Bravo: Bill, er du glad?
Bill: Jeg er helt vildt glad for min karriere. Vores album "Humanoid" ser ud til at være super. I de fleste europæiske lande, er vi mere succesfulde på hitlisterne end vores sidste album. Jeg ville ønske at mit privatliv også var så godt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil så gerne være glad, men jeg er det ikke.
Bravo: Har du nogen idé om hvorfor det er sådan?
Bill: Det er måske fordi jeg ikke har tid til at være glad for de ting jeg oplever. Jeg kan ikke en gang fejre vores succes og glæde mig over den, for jeg har altid noget nyt jeg skal lave. Og jeg savner stadig kærligheden. Desværre..
Bravo: Hvordan kan du finde det? Kan vi hjælpe?
Bill: Jeg ved det heller ikke. *sukker* Der er mange mennesker der prøver at finde en partner i reality-tv. "Bill in love" ville ikke rigtig være noget for mig. At møde en pige foran et kamera - det dur ikke. At lære at kende én rigtig, bliver nok usandsynligt. Jeg går ikke ud eller shopper.
Bravo: Og hvorfor løber du ikke væk fra din verden og går ud uden dine bodyguards?
Bill: Jeg vil være ærlig og sige, at jeg ikke har lyst til at prøve det, jeg er bange for det! I Europa, er det rigtigt svært for mig, at gå på klub alene. Selvom sikkerheden er der, virker det for mig som en fotosession eller autografsession. Så føler jeg mog som et dyr i zoo. Men sådan er livet som stjerne. Måske møder jeg en pga. mit job.. hvem ved? Hvis kærligheden finder mig, ville det være et sammentræf.
Bravo: Er du i det mindste tifreds med dig selv?
Bill: nogen gange kan jeg ikke tolerere mig selv. Jeg ser ikke mine optrædelser, jeg ser ikke mig selv på tv. Det irritere mig også, at jeg hele tiden tænker på noget.
At jeg ikke ofte er underholdt, og jeg bliver nervøs. Jeg tjekker altid to gange om døren er låst. Kigger 10 gange om jeg har glemt det. Jeg tror jeg skal blive mere afslappet.
Bravo: Er du bange for fremtiden?
Bill: Ja. Hvem ved hvad der vil ske med os om 5 eller 10 år? Mit mareridt ville være at have en computer på et kontor. Det er virkelig ikke mig. Allerede i skolen havde jeg problemer. Jeg kan ikke lytte til noget, jeg håber at jeg altid vil være min egen chef.
Bravo: Skændes du også - eller er du mere ihærdig?
Bill: Jeg er meget følelsesladet. Jeg har råbt af de andre drenge eller medlemmer af teamet, hvis noget ikke virker ordentligt eller ikke passer med mig.
Bravo: Hvordan ser et skænderi mellem Tokio Hotel ud?
Bill: Før slog vi også lidt på hinanden. I dag er det mere et psykologisk press.
Bravo: Virkelig? Hvordan er det?
Bill: Vi snakker ikke med hinanden, eller vi siger noget bevidst til hinanden for at irritere personen. Når jeg er virkelig glad for en fotooptagelse, og Tom er vred på mig, så siger han det i hemmelighed. Men næste dag er det hele ovre.
Bravo: Har en af jer, i et skænderi sagt: "Det er nok! Jeg stopper!"?
Bill: Nej, men vi har alle haft den tanke. Der har været øjeblikke hvor jeg har tænkt: Jeg vil ikke det her mere! Jeg efterlader det hele! Og nu vil jeg også gerne have noget tid for mig selv.
Bravo: Hvordan er de situationer, hvor alt er for meget for dig?
Bill: Så ved jeg ikke hvordan jeg skal komme videre, og jeg har ikke flere ideér. Og så er der dage hvor jeg har lyst til at pakke mine ting, og ikke vil høre om bandet i et år! Men i sidste ende, så tænker jeg på vores fans, på den energi, de giver os og hvor meget sjov jeg har det, ved at være Tokio-Hotel-Frontman!
1 kommentar:
omg ö. at være i chok! jeg ved ikke om jeg skal havde skyldfølelse eller være sur på medierne? ok, når jeg stillet op sådan - nok det sidste. stakkels bill! ): ):
Send en kommentar